det ene øjeblik havde jeg stået og set op.
set op på skyerne,smukke i deres naive former i himlen.
jeg gemte mit hoved væk under den plyssede frakke,
gemte mig fordi jeg følte mig lille, lille i en meget stor verden.
jeg kiggede i vandpytten nede for mine fødder.
Den lyserøde sky, var min ven.
ligesom ham i den anden by.
en ven fra himlen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar